Hop til hovedindholdet

Den Danske Billard Union logo

BILLARDENS UGE 2025 - 17. - 23. MARTS 2025


Dato og tid

Mandag d. 17. marts 2025 kl. 09:00 til søndag d. 23. marts 2025 kl. 21:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 15. december 2024 kl. 23:00

Sted

Områdedækkende Områdedækkende

BILLARDENS UGE 2025 - 17. - 23. MARTS 2025


Arrangementsbeskrivelse

BILLARDENS UGE 2025
 
Har jeres klub brug for at promovere jer lidt i forhold til nye interesserede personer mellem 30 og 70 år, eller yngre nye medlemmer?
Den Danske Billard Union lancerer i marts 2025 endnu engang et projekt, som bl.a. skal henvende sig til især de kvinder og mænd som ikke er idrætsaktive, måske er alene, har svært ved at komme i gang med en aktivitet eller bare er ensomme og mangler et godt tilbud som vi kan give dem.
Kort sagt, vil vi med dette initiativ forsøge at give billardsporten en endnu bedre “Social Profil”.
 
DDBU vil i Uge 12, i perioden 17. - 23. marts 2025, forsøge at få så mange af vores billardklubber rundt om i hele landet til at åbne jeres klub for nye interesserede.
 
I må som lokal arrangør, selv bestemme om I vil åbne en eller flere dage og om det skal være formiddag, eftermiddag eller aften.
Eller måske både formiddag og aften, samme dag.
 
DDBU håber klubberne kan finde frivillige som vil hjælpe til, så klubben kan være åben flere dage i den nævnte uge.
 
Det vigtigste i projektet er at vi får mulighed for at give de interesserede størst mulig chance for at besøge jeres klub, på tidspunkter hvor de har mulighed for det.
I gruppen 30 - 70 årige, kan der være både personer som er i arbejde og ikke arbejder, det er derfor vigtigt at de kan komme enten formiddag, eftermiddag eller aften.
 
Hvad tilbyder DDBU jer, som lokal arrangør?
- En tilmeldingsside på Nemtilmeld.dk, hvor I tilmelder jer som arrangør. Her udfylder I nogle data i en formular, hvorefter vi indtaster disse data på et Danmarkskort, som interesserede kan klikke sig ind på. 

- Efterfølgende får I tilsendt tre pdf filer med jeres lokale invitation, som I så kan printe ud eller sende videre ud på mail, sende til lokalaviserne, lokalradio og lægge på Facebook, hjemmeside, infostandere i kommunen m.m. 

- DDBU udarbejder en standard pressemeddelelse, med plads til jeres lokale data og informationer, som I kan benytte til lokale medier.

- Hver klub får et tilskud på kr. 300,-, som kan benyttes til indkøb af kaffe, kage, sodavand, chips, eller lign.

- DDBU sørger for, at projektet bliver lanceret og promoveret landsdækkende.
 
Hvad skal vi gøre som lokal arrangør?
- I skal sørge for at jeres klub er åben på de tidspunkter og dage I vælger og at der er en eller flere frivillige i klubben, som tager godt i mod de interesserede som dukker op.

- I skal arrangere lidt forplejning til gæsterne, i forhold til det tilskud I modtager.

- I skal sørge for at invitationen kommer ud lokalt i og omkring jeres by, kontakte medierne for at få lidt lokal omtale.

- Evt. kontakte en eller flere vigtige personer i byen, bormester, formand for kulturudvalg etc, som kunne komme forbi.

- I skal sørge for at der løbende bliver taget foto, som vi kan benytte efterfølgende til evaluering af projektet. 

Har I lyst til at være en del af Billardens Uge i marts 2025, så er der kun en ting at gøre. Tilmeld jer som arrangørklub her på siden.
 
Har I brug for yderligere information, kontakt:
Dorthe Lauridsen, formand for DDBU’s Keglebillardudvalg
Tlf.: 28 51 09 04

Jimmy Lauridsen, medlem af udvalget
Tlf.: 30 42 60 62
 
Vi håber I vil være med i dette projekt
DDBU’s Keglebillardudvalg

Samlet antal tilmeldte: 1

Kontaktinformation til arrangør

Den Danske Billard Union
Tlf: +45 42794609
kasserer@ddbu.dk

Kontaktinformation til arrangør

Den Danske Billard Union
Tlf: +45 42794609
kasserer@ddbu.dk