Hop til hovedindholdet

Den Danske Billard Union logo

BILLARDENS UGE 2024 - 18. - 24. MARTS


Dato og tid

Mandag d. 18. marts 2024 kl. 09:00 til søndag d. 24. marts 2024 kl. 21:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 28. februar 2024 kl. 23:00

Sted

Områdedækkende Områdedækkende

BILLARDENS UGE 2024 - 18. - 24. MARTS


Arrangementsbeskrivelse

Har din klub brug for nye medlemmer? Ja – ikke?
Den Danske Billard Union inviterer derfor din klub til at være med i BILLARDENS UGE, hvor I på en professionel måde kan promovere klubben overfor nye interesserede personer mellem 30 og 70 år! Hvorfor netop denne målgruppe? Fordi undersøgelser viser, at mere end 1 million personer i denne målgruppe er alene og ikke medlem af noget fællesskab. Dem kan vi godt bruge i billardsporten!
Men alle andre er naturligvis også velkomne!
 
DDBU lancerer derfor i Uge 12 en kampagne, som henvender sig til alle interesserede med lyst til at prøve kræfter med vores dejlige sport og hobby.
 
Alle er velkomne, også de mange, som ikke er aktive i en forening, har svært ved at komme i gang med en aktivitet eller bare mangler en sjov og spændende fritidsaktivitet i gode og trygge fællesskaber - mere end velkomne til at blive bidt af billardsporten, som mange tusinde andre i landet.
 
Alle kan spille billard uanset køn, alder, drøjde, social status – og endda helt uden forudgående kundskaber!
 
DDBU inviterer unionens klubber til at være med i Billardens Uge fra d.18-24.marts 2024, og dermed åbne jeres klub for nye medlemmer.
Som lokal arrangør bestemmer I selv, hvilke dage og tidspunkter – hvis ikke hele ugen – I ønsker at holde åbent hus i Billardens Uge.
 
Men husk det er jer klubmedlemmer, som skal byde de nye interesserede velkomne til jeres klub og introducere dem for vores dejlige sport. Derfor er det en god idé at holde åbent hus flere dage både formiddag, eftermiddag og aften, da potentielle nye medlemmer både kan være personer i arbejde, under uddannelse, på overførselsindkomst, pensionister eller noget helt femte!
 
Læs meget mere i den udsendte invitation, eller på DDBU's Facebook sider.
 
Vi håber I vil være med til Billardens Uge!
 
DDBU’s Keglebillardudvalg
 

Hvad tilbyder DDBU jer, som lokal arrangør?

På en tilmeldingsside på Nemtilmeld.dk, tilmelder I jeres klub som arrangør. Her udfylder I et lille spørgeskema om klubben, hvorefter DDBU udarbejder jeres lokale invitation, som I så får tilsendt til godkendelse. Invitationen vil være ens for alle arrangører.

Når I har godkendt invitationen, får I tilsendt en pdf-fil og en billedfil af invitationen, som I sender til lokalaviserne, lokalradio og lægger det op på klubbens Facebookside, hjemmeside, evt. kan I også benytte billedfilen og høre kommunen om mulighed for at få det på deres infoskærme i byen. DDBU udarbejder en standard pressemeddelelse, med plads til jeres lokale data og informationer, som I kan benytte til lokale medier.

Klubben får tilsendt plakater og flyers med jeres eget navn på, som I skal sørge for bliver hængt op i byens butikker og offentlige steder 1-2 uger før Billardens Uge. Desuden deler I flyers ud foran byens supermarkeder, sportscenter m.v.

Hver deltagende klub får et tilskud på kr.300, som benyttes til indkøb af kaffe, kage, sodavand, chips, eller lignende i Billardens Uge.

DDBU sørger for, i samarbejde med DIF og andre, at projektet bliver lanceret og promoveret landsdækkende.

Hvad skal vi gøre som lokal arrangør?

I skal sørge for at jeres klub er åben på de tidspunkter og dage I selv vælger og at der er flere frivillige i klubben, som tager godt imod de interesserede som dukker op.

I skal sørge for forplejning til gæsterne med det tilskud I får af DDBU.

I skal sørge for, at invitationen kommer ud lokalt i og omkring jeres by, kontakte medierne for at få lokal omtale af Billardens Uge og jeres klub.

I kan også invitere borgmesteren, formanden for kulturudvalget, den lokale handelsforenings formand eller andre lokale kendisser.

I skal sørge for at der løbende bliver taget fotos, som vi kan benytte efterfølgende til evaluering af projektet.

Har I lyst til at være en del af Billardens Uge i marts 2024, så er der kun én ting at gøre:
Gå ind på dette link, og tilmeld jer som arrangør.

Har I brug for yderligere information, kontakt:

Dorthe Lauridsen, formand DDBU’s Keglebillardudvalg – Tlf.: 28 51 09 04
Jimmy Lauridsen, medlem af udvalget – Tlf.: 30 42 60 62
Jimmy Lavrsen, medlem af udvalget – Tlf.: 40 68 44 79

Samlet antal tilmeldte: 33

Kontaktinformation til arrangør

Den Danske Billard Union
Tlf: +45 42794609
kasserer@ddbu.dk

Kontaktinformation til arrangør

Den Danske Billard Union
Tlf: +45 42794609
kasserer@ddbu.dk